Han er topchef i Danmarks største pengeinstitut, Danske Bank.

Og nu kommer Carsten Egeriis med et budskab, der nok vil glæde dem, der er på jagt efter en bolig i København.

For den administrerende direktør forventer alt andet lige, at det fastforrentede boliglån vil komme tilbage til et lavere niveau, mens den toneangivende rente i skrivende stund er på fire procent.

»Den Europæiske Centralbank har en klar forventning om, at vi vil se rentenedsættelser fra sommer i år, hvis inflationen bliver ved med at være, hvor den er nu eller måske komme længere ned,« siger Carsten Egeriis og fortsætter:

»Hvis vi får rentenedsættelser fra sommer i år og også oppe imod slutningen af året, vil jeg mene, at boligrenterne kommer ned – også på de fastforrentede lån.«

Renten på det toneangivende fastforrentede boliglån har stor betydning for ens mulighed for at få et lån til et boligkøb.

Uanset om man tager et flekslån eller fastforrentet lån, vil man nemlig altid blive kreditvurderet ud fra det toneangivende fastforrentede lån. Det vil sige det fastforrentede lån, som har en kurs, der er under 100, men tættest på 100.

Topchefen lægger tryk på, at han »ikke har en spåkugle«, men at han vurderer, at det mest sandsynlige scenario er, at økonomien vil få en blød landing, og at vi derfor ser ind i en fremtid med lavere boligrenter.

Hvor meget lavere han tror, at renterne bliver, vil direktøren ikke uddybe.

Men Carsten Egeriis mener ikke, at boligejerne får et gensyn med de negative renter, som herskede for bare få år siden.

Det vender vi tilbage til.

Rammer hårdest i store byer

Tidligere har topøkonomen fra Nordea Helge J. Pedersen ellers sagt til Berlingske, at de høje boligrenter er kommet for at blive.

Ifølge ham er grunden de høje renter fra centralbankerne og nye boligskatter, da de sætter en helt ny dagsorden for det danske boligmarked.

Det vil specielt ramme én gruppe danskere, nemlig førstegangskøbere og dermed de unge.

»Boligejerne skal ikke regne med, at renterne kommer ned på det niveau, vi så for få år siden. Den lange rente vil permanent ligge højere. Det vil nok snarere være på fem procent end tre procent,« sagde Helge J. Pedersen.

Og den høje rente vil slå hårdest i de store byer som København og Aarhus, da boligpriserne har nået niveauer, som gør det sværere at optage boliglån for den almene dansker.

Også Carsten Egeriis bider mærke i, at boligsituationen i de store byer ser vanskelig ud.

»Boligbyrden er høj i eksempelvis København, og der er pres på renterne,« siger den administrerende direktør.

Derfor har Danske Bank i slutningen af april meddelt, at de sænker renten på boliglån, forklarer Carsten Egeriis.

Det vil dermed blive muligt for kunder, der har brug for et boliglån udover realkreditlånet at låne til en variabel rente mellem omkring fire og syv procent, hvor spændet tidligere lå mellem cirka seks og 11 procent, fremgår det af Danske Banks pressemeddelelse.

»Det er netop et lån, vi har lanceret, fordi vi vil have endnu mere fokus på de unge kunder og hjælpe dem med at købe deres første bolig,« siger Carsten Egeriis.

Man siger normalt, at banklånet fylder 20 procent og realkreditlånet fylder 80 procent, når man skal kreditvurderes til et boliglån. Hvor meget betyder det her i det samlede billede?

»Hvis man har besluttet sig for at købe en bolig, fylder banklånet jo alligevel en del, så jeg tror det vil gøre en forskel, og vi har allerede set interesse i vores tilbud.«

Topchef: Ville blive overrasket over minusrenter

Danmarks tidligere nationalbankdirektør Lars Rohde forudså i starten af 2023 i Berlingske, at der kan komme negative renter igen, hvilket vil sige at du skal betale penge for at have din opsparing stående i banken. Samtidig får du penge for at have gæld.

»På den helt korte bane vil vi ikke få negative renter, men når centralbankerne får bugt med inflationen og får den ned på to procent igen, kan jeg sagtens forestille mig, at vi kan få minusrenter igen. Det kan ske, hvis inflationen ender med at gå endnu længere ned end de to procent,« sagde Lars Rohde.

Det scenario vurderer Carsten Egeriis dog ikke som værende mest sandsynligt.

Topchefen i Danske Bank peger på, at det var første gang i verdenshistorien, at vi så minusrenter på den måde, og at det skete på bagen af en helt unik økonomisk situation.

»Jeg ville blive overrasket, hvis vi fik negative renter igen. De kan godt komme tæt på nul, men jeg tror, vi vil se mere normaliserede renteniveauer,« siger Carsten Egeriis.

Dyrere boliger i storbyen

Hvis man ser på boligpriserne i København og Frederiksberg Kommune, har de svinget op og ned i de seneste år.

De nyeste tal er fra marts i år, og de viser, at priserne på ejerlejligheder i København og på Frederiksberg var henholdsvis 8,2 procent og 11 procent højere, end samme måned året før, viser tal fra Boligsiden.dk, som Berlingske har sæsonkorrigeret.

Privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer har i Berlingske påpeget, at priserne kan ses ud fra det begreb, som hedder boligbyrden.

Boligbyrden viser, hvor stor en del af den disponible indkomst, som anvendes til boligudgifter.

For en gennemsnitlig lejlighed på 100 kvadratmeter i København udgør boligbyrden i øjeblikket 60 procent af den disponible indkomst.

Inden corona lå boligbyrden i København på 50 procent, hvilket understreger at det er blevet dyrere at træde ind på boligmarkedet i hovedstaden.

Fredag fremlagde Danske Bank regnskab for første kvartal, som viser fremgang og ni procent højere overskud end samme kvartal sidste år.

Til gengæld faldt aktien med seks procent, og der er dermed blevet barberet ti milliarder kroner af markedsværdien.

Årsagentil faldet skal blandt andet findes i, at de vigtige renteindtægter var en smule lavere, end analytikerne på forhånd havde forventet.

Ifølge den nye svenske bog »Honungsfällan« – på dansk »Honningfælden« - spionerede den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, i årevis mod ledelsen i den svenske storbank Swedbank.

Det fandt blandt andet sted, mens nordiske bankchefer fra Swedbank drak prosecco til et firmaarrangement ved Comosøen i Italien, skriver den svenske undersøgende journalist Axel Gordh Humlesjö og hans medforfatter Lars Berge.

Det skete, mens lyssky russiske oligarker med bånd til Ruslands præsident, Vladimir Putin, sendte svimlende milliardbeløb gennem banken.

Alt sammen tilsyneladende med det formål at indhente kompromitterende materiale om den svenske bankledelse.

Men foruden formentlig at chokere den svenske offentlighed rejser den nye bog en række andre centrale spørgsmål – også set med danske øjne – mener Kalle Johannes Rose, lektor i hvidvask ved CBS.

For hvad med ledelsen i Danske Bank, der – efter hvad vi ved – fik sendt endnu større beløb gennem dens estiske filial end Swedbank og havde flere af de samme, mistænkelige kunder?

Eller hvad med cheferne i Nordea, der i årevis havde lyssky russiske kunder i Vesterport-filialen i hjertet af København?

Derfor funderer Kalle Johannes Rose over, om der i FSB-kartotekerne kan ligge oplysninger om ledende medarbejdere i de store danske banker, der havde russiske storkunder på det her tidspunkt.

»Og hvis det var tilfældet, er det så noget, som PET har været opmærksom på?« har Kalle Johannes Rose med henvisning til Politiets Efterretningstjeneste spurgt i Berlingske.

Den samme bekymring har flere partier på Christiansborg, som nu vil afkræve justitsminister Peter Hummelgaard (S) svar på, om noget lignende kan være sket i Danmark.

»Jeg har høj tillid til det danske erhvervsliv, men man bør da undersøge, om lignende ting er forekommet her til lands,« siger Steffen Larsen, retsordfører for Liberal Alliance, til Berlingske.

Ingen tegn på afpresning endnu

Ifølge »Honungsfällan« er der ikke tegn på, at den russiske efterretningstjeneste brugte spionagen mod Swedbank-ledelsen til at afpresse banken eller dens nøglepersoner.

Men alene frygten for, at lignende overvågning kan have fundet sted i Danmark, får Liberal Alliance til at løfte øjenbrynene.

»Det er desværre sådan, at menneskers kujonagtige adfærd kan ende med at medføre meget store samfundsmæssige skader, hvis folk sætter deres eget ry over samfundets bedste, og det regner jeg med, at vores efterretningstjenester holder øje med og gør deres yderste for at standse,« siger Steffen Larsen.

Han har egentlig tillid til, at PET og Justitsministeriet er opmærksomme på de »samfundsvigtige institutioner«, som vi har.

For eksempel finansielle kæmper som Nordea og Danske Bank.

Men alligevel kan sagen være værd at undersøge, lyder ræsonnementet.

Samme budskab kommer fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, der ser med stor bekymring på, hvis noget lignende har fundet sted i Danmark.

»Men jeg har da også en forventning om, at vores myndigheder fuldstændig af egen drift holder øje med den her slags ting. Hvis ikke de gør det, vil jeg da være dybt skuffet,« siger retsordføreren, som nu også vil rette henvendelse til justitsministeren.

Omvendt mener Preben Bang Henriksen, Venstres retsordfører, ikke, at der er behov for nogen ekstraordinær undersøgelse, selvom han understreger, at der er tale om en »alvorlig historie«.

»Der er i sagens natur mange lighedspunkter til Danmark og danske bankers aktiviteter i Baltikum. Jeg går i den forbindelse ud fra, at både Danske Banks og Nordeas bestyrelser er opmærksom på påvirkningsrisikoen under tilsvarende omstændigheder,« siger han og uddyber:

»Herudover har Finanstilsynet og PET jo som bekendt et vågent øje på både de pågældende lande og givet også til personkredsen, så jeg mener ikke, at der er behov for ekstraordinære tiltag på det foreliggende grundlag.«

Sagerne ligner hinanden meget

I en eventuel undersøgelse af om det samme kan være sket i Danmark, som der er sket i Sverige, vil der være rigeligt at tage fat på.

Bogen har været fire år undervejs og tager udgangspunkt i de hvidvasksager, der først ramte Danske Bank med Berlingskes afsløringer i 2017 og senere torpederede de svenske banker SEB og Swedbank.

Sagerne ligner til forveksling hinanden.

Bankerne havde alle filialer i Baltikum, hvor stribevis af højrisikable kunder med russiske ejere sendte milliarder på kryds og tværs af konti. Ofte uden skyggen af meningsfulde forretningsmæssige formål.

Og stort set altid uden at bankerne førte den lovpligtige kontrol.

Alle sagerne har haft voldsomme konsekvenser: Bankchefer har trukket sig, aktiekurser er raslet ned, og bankerne har måttet betale rekordstore milliardbøder.

Men trods omfattende undersøgelser af advokater og myndigheder er der fortsat ubesvarede spørgsmål om blandt andet pengenes oprindelse og de egentlige bagmænd.

Berlingske henvendte sig torsdag til PET, som ikke har nogen kommentarer til den konkrete sag.

»Generelt kan vi oplyse, at PET har en løbende dialog med og rådgivning af særligt udsatte myndigheder, organisationer og virksomheder om truslen fra fremmede efterretningstjenester. PET følger nøje situationen og iværksætter løbende de nødvendige foranstaltninger for at imødegå trusler fra fremmede efterretningstjenester,« skriver efterretningstjenesten PET.

Berlingske forsøgte fredag at få justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at svare på, om sagen giver anledning til, om det skal undersøges, om bankledelserne i Nordea og Danske Bank på samme måde blev udsat for russisk FSB-spionage, da hvidvaskede pengestrømme flød gennem de to banker.

Justitsministeriet henviser fredag eftermiddag til PET, som altså torsdag ikke havde nogen kommentarer til den konkrete sag.

En opsigtsvækkende sag udspiller sig i disse dage i Aarhus. 

Det drejer sig om en Rolex-forhandler, der har forhandlet luksusure siden 1887. Knud Pedersen Ure, hedder forhandleren. 

Forretningen blev tidligere i år ransaget og efterforskes for grov momssvindel og dokumentfalsk i forbindelse med køb af Rolex-ure. 

National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har nu mindst fem mistænkte i sagen.

Der er tale om medejer og direktør Niels Peter Smalbro Christensen, en sælger i butikken, en brugtvognsforhandler, en bager og en yderligere mistænkt person.

Nu har den mistænkte bager, som tidligere har drevet et bageri i Aarhus-området, planer om at tilstå i retten. 

Det skriver Børsen.

Ifølge dokumentet, som Børsen har set, har bageren fra foråret 2019 til efteråret 2021 købt 13 forskellige Rolex-ure, et par ørestikker og en ring til en samlet værdi på omkring 2,4 millioner kroner.

Bageren har ifølge Politiet ulovligt fået refunderet moms for 480.000 kroner efter blandt andet at have købt 13 Rolex-ure hos forhandleren.

Til Århus Stiftstidende har medejer af Knud Pedersen Ure, Niels Peter Smalbro Christensen, tidligere i år udtalt, at det drejer sig om en gammel momssag fra 2017-2022.

»Sagen udspringer af, at kunder fra lande udenfor EU kan få refunderet momsen ved køb af varer. Sagen går i korthed ud på, at nogle kunder, som over for Knud Pedersen A/S oplyste og efter vores opfattelse dokumenterede, at de have hjemsted uden for EU efter Skats opfattelse ikke havde det alligevel,« skrev han i en e-mail til Århus Stiftstidende:

»Hvis det er tilfældet, skulle de pågældende ikke have haft refunderet momsen. Da dette kan være et brud på lovgivningen, undersøges sagen nærmere.«

137 år gammel forretning er en af få Rolex-forhandlere

Hvert år bliver der købt luksusure for millioner i den aarhusianske forretning, der er en af Danmarks syv officielle forhandlere af Rolex-ure. 

Virksomhedens seneste årsregnskaber viser, at forretningen tre år i træk har tjent over 11 millioner kroner efter skat. Samtidig har der været et samlet overskud på godt 54 millioner kroner siden 2017, hvor Niels Peter Smalbro Christensen blev direktør og medejer.

Egenkapitalen i virksomheden var i regnskabsåret 2022/2023 21 millioner kroner, og der er de seneste syv år hvert år blevet udbetalt mellem 1 og 11 millioner kroner til ejerne.

Elbilgiganten Tesla har på det seneste været på noget af en rutsjebanetur.

Først en årrække præget af eufori. Så de hårde realiteter.

På toppen, i 2021, var Teslas markedsværdi på 1.230 milliarder dollar – omkring 8.000 milliarder kroner. Det gjorde Tesla seks gange så stor som de to store traditionelle amerikanske bilproducenter General Motors og Ford – tilsammen.

Tesla lå dengang nummer fem på listen over verdens mest værdifulde selskaber.

Siden er Teslas aktier faldet med 56 procent. Markedsværdien er siden 2021 halveret og har mistet 4.000 milliarder kroner, hvilket er, hvad Novo Nordisk er værd. Og Tesla er faldet til en 11.-plads over de mest værdifulde selskaber.

Men det er ikke kun faldet fra tinderne, der gør Teslas aktier helt særlige. Det er også de enorme udsving undervejs. Og meget afhænger fortsat meget af, hvad Teslas direktør, marketingschef og udviklingschef, Elon Musk, gør og siger.

Eksempelvis tog udviklingen en uventet drejning, efter at Elon Musk var på besøg i Kina i sidste weekend. Her landede han en aftale med de kinesiske myndigheder om at udrulle virksomhedens selvkørende softwareprogram. Kina er Teslas næststørste marked, og håbet er, at det er første skridt på vej mod en mere global udrulning.

Det belønnede investorerne med en stigning i aktien på hele 15 procent. Før nyheden var Tesla-aktien faldet med hele 43 procent bare i år. Så blev faldet reduceret til 21 procent. Og nu er det så et fald på 28 procent.

Stigningen i april skete på trods af, at selskabet ifølge regnskabet for første kvartal 2024 er under pres. Virksomheden kunne nemlig rapportere om det første fald i omsætningen siden 2020 samt et fald i indtjeningen med ni procent, hvilket er det største fald siden 2012.

»Det er meget usikkert, hvad fremtiden kommer til at bringe for Tesla,« siger aktieanalytiker hos HSBC i London Michael Tyndall.

Med andre ord kan det være svært at finde hoved og hale i, om Tesla er på vej ned i afgrunden eller ind i en lovende fremtid.

En investering i fremtiden

Spørger man strategisk rådgiver i Bilbranchen og direktør i Autoinc René Tønder om den noget kaotiske udvikling i Teslas aktiekurs, er det, fordi elbilgiganten altid formår at sælge sig selv som værende »en vision«.

»Hvorfor kan de levere så dårligt et regnskab, samtidig med at aktien brager i vejret? Det er, fordi man i Tesla drejer opmærksomheden over på fremtiden,« siger René Tønder.

Direktøren tilføjer, at Tesla i højere grad er forbundet med at være en fortælling frem for blot at handle om tal og resultater. Og det kan til tider være nok for investorerne.

Som et konkret eksempel på det peger René Tønder på, at aktionærerne trods et skuffende regnskab belønnede Tesla på grund af selskabets udmelding om, at nye – og billigere – modeller er på vej.

En anden grund til, at elbilgiganten bliver ved med at være interessant for investorer, på trods af skuffende regnskaber, er, at Tesla ikke profilerer sig selv som et elbilselskab.

»Tesla gør det meget klart for omverdenen, at de ikke er et bilfirma, men i højere grad er en teknologivirksomhed, som specialiserer sig i software og kunstig intelligens,« siger Michael Tyndall.

Samme budskab kommer fra René Tønder.

»Musk har selv sagt, at man ikke skal købe sig ind i Tesla på grund af elbiler, men på grund af kunstig intelligens. Med andre ord vil de profilere sig som softwareselskab, og det gør dem interessante, fordi der på mange måder er et fremtidsaspekt i det felt,« vurderer han.

Sidder på værdikæden

Det faktum, at Tesla specialiserer sig i software, er selskabets største styrke, når man ser isoleret på produktion af elbiler, vurderer René Tønder.

Til forskel for mange andre bilproducenter, der sælger elbiler, som Ford eller Volkswagen, står Tesla både for hardware i bilen, det vil sige fysiske komponenter, som man bruger til at bygge bilen med, og softwaren til at få bilen til at køre.

Her bruger de fleste andre bilfabrikanter eksterne selskaber til at levere både hardwaren og softwaren.

»Det er en kæmpe styrke for Tesla. Det er også derfor, at de er førende på selvkørende teknologi,« siger René Tønder.

Hovedpersonen er en styrke og en svaghed

Noget, der både kan skabe fremgang og tilbagegang for Tesla, er selskabets omdiskuterede og til tider kontroversielle hovedperson: Direktøren og verdens rigeste mand, Elon Musk.

»Elon Musk er både en styrke og en svaghed. Når han opfører sig kontrolleret, kan han få aktien til at stige voldsomt. Men han er samtidig blevet en polariseret figur på grund af sine politiske udmeldinger på det sociale medie X, som han selv står i spidsen for,« siger René Tønder.

Topchefen kom blandt andet i modvind, da han i november erklærede sig enig i en konspirationsteori, som blev fremført i et indlæg på X, og som hævdede, at jøder og andre minoriteter er i gang med en etnisk og kulturel udskiftning af hvide befolkninger med ikkehvide immigranter, hvilket vil føre til et »hvidt folkedrab«.

Elon Musk har siden indrømmet, at indlægget var »tåbeligt af ham«.

En anden ting, der kan vække bekymring hos investorerne, er, hvor direktørens fokus ligger.

Elon Musk står i spidsen for både Tesla, SpaceX, X, Neuralink og The Boring Company.

Derfor er investorer mindst lige så interesserede i, hvor meget tid han vil bruge på Tesla i den kommende tid, som i de resultater, firmaet leverer på bundlinjen.

»Hans fokus er fuldstændig afgørende for den samlede vurdering. Der var af samme årsag også en enorm uro, da han overtog X,« siger Michael Tyndall.

I april 2022 købte Elon Musk det daværende Twitter, som senere har taget navneforandring til X, for 44 milliarder dollar, svarende til 305 milliarder kroner.

Dødskampen mod Kina

Tidligere var Tesla enestående, fordi selskabet som et af de eneste kunne tilbyde elbiler med et flot design og en effektiv motor.

Men det er nye tider nu, og Tesla er langtfra længere den eneste.

Europæiske producenter som Mercedes-Benz, Volkswagen og Audi producerer også elbiler i stor stil.

Dertil kommer, at udbuddet af elbiler er eksploderet i Kina, med mærket BYD i førertrøjen.

Ifølge René Tønder bliver der lige nu produceret langt flere elbiler, end der bliver solgt. Når udbuddet stiger, og efterspørgslen stagnerer, vil prisen alt andet lige falde, og det er netop derfor, Tesla har været presset til at sætte priserne ned.

»Tesla vil gerne være masseproducent. Derfor skal de konkurrere på pris med kineserne, og det er en ren dødskamp,« siger René Tønder.

Hvis de vil vinde kampen om verdensmarkedet, er det afgørende, at Tesla i nærmeste fremtid kan tilbyde en bil i en billigere prisklasse til den brede befolkning.

»De skal blive ved med at opdatere deres portefølje. Det handler i sidste ende om at kunne tilbyde billigere, mindre biler. Derudover bliver de nødt til at fortsætte prisnedsættelserne for at følge med på det kinesiske marked,« siger Michael Tyndall. Begge dele vil belaste regnskaberne i den kommende tid.

Aktieanalytiker: De kommer til at skuffe

Men fordi de færreste producenter, heller ikke Tesla, har været i stand til at tilbyde en bil i en lav prisklasse og på grund af massiv mangel på ladeinfrastruktur og mangel på statsstøtte, har der været en lavere efterspørgsel på elbiler, end man havde regnet med.

Derfor satser flere producenter nu på hybridbiler, som Mercedes-Benz, der udskød sit mål om, at 50 procent af deres salg mellem 2025 og 2030 skulle bestå af elbiler. En beslutning, som aktionærerne ovenikøbet belønnede med en aktiestigning. De traditionelle producenter, der har været presset i defensiven af Tesla og konkurrencen fra Kina, får nu gavn af, at de også tjener penge på benzin- og dieselbiler.

Den tendens er en udfordring for Tesla.

»Det betyder jo, at det marked, som Tesla satser alt på, ikke udvikler sig lige så hurtigt, som man troede,« siger René Tønder.

Ifølge Michael Tyndall vil Tesla overordnet set komme til at skuffe i de kommende år.

»Den største grund er, at jeg ikke tror, at de kan overholde deres overentusiastiske forventninger,« siger aktieanalytikeren og fortsætter:

»Den eneste løsning er at sælge et billigere produkt. Udfordringen her er, at de har foreslået, at den skulle komme i løbet af næste år, men det virker helt urealistisk.«

Michael Tyndall peger på, at Tesla tidligere har givet løfter, som ikke er blevet overholdt.

Det vakte eksempelvis international opmærksomhed, da Tesla i 2019 præsenterede den store tanklignende Cybertruck, som de sidenhen i flere omgange har udskudt produktionen af.

»Jeg synes, at aktien er overvurderet lige nu. Jeg tror, at der vil være flere forsinkelser og skuffelser,« siger Michael Tyndall.

René Tønder fra Bilbranchen peger på, at Tesla er dygtige finansielt, og at de trods alt tjener penge på at sælge elbiler.

Men ligesom analytikeren fra London bider han samtidig mærke i, at der er god grund til at tro, at selskabet vil skuffe over de kommende år.

»Der vil fortsat være udsving i aktien de kommende år. Der vil hele tiden være enorm stor usikkerhed om, hvorvidt de vil beholde førerpositionen på markedet,« siger René Tønder og fortsætter:

»Næste kvartal bliver heller ikke værd at skrive hjem om. De får ikke solgt mange flere biler end i den seneste omgang.«

Helt grundlæggende handler det om, at elbilmarkedet på verdensplan ikke kommer til at udvikle sig betydeligt i det næste par år. Derfor skal aktien bæres af den del af Tesla, der beskæftiger sig med software og kunstig intelligens, mener René Tønder.

Tilbage i marts sagde aktiechef i Artha Kapitalforvaltning Lars Hytting til Berlingske:

»Jeg er meget, meget langt fra nogensinde at skulle købe en Tesla-aktie.«

Adspurgt, om han stadig står inde for det citat, lyder der et rungende ja med tilføjelsen:

»Hvis jeg havde aktier i Tesla, havde jeg solgt dem i går.«

Velkommen til ugens sidste udgave af Berlingskes Business-update.

Gårsdagen var præget af regnskaber fra en række store virksomheder, mens der er lidt mere stille på den front i dag.

Vi begynder med et studie af, hvordan og af hvem Novos diabetesmiddel Ozempic benyttes, hvorefter vi tager de privatøkonomiske briller på.

God læselyst!

1# – Hver tredje bruger af kendt middel mod sukkersyge har ikke sukkersyge

Lægemidlet Ozempic fra Novo Nordisk har siden 2018 hjulpet danskere med sukkersyge.

Men nu viser det sig, at det i høj grad også bruges af overvægtige.

Ifølge et studie fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, der har kortlagt brugen af Ozempic i Danmark, havde hver tredje dansker, der startede på diabetesmedicinen Ozempic i 2022, slet ikke diabetes.

Det skriver Ritzau.

Ozempic er udviklet og godkendt til behandling af type 2-diabetes. Men det har også vist sig at være i stand til at hjælpe med vægttab.

Studiet viser også, at antallet af danskere, der bruger Ozempic, er tidoblet siden 2018.

Studiet viser også, at de nye Ozempic-brugere over årene er blevet yngre, ligesom andelen af kvinder er steget.

2# – Nu har Gitta betalt boligskatten for alle sine naboer

Gitta Ravn er en af de danskere, der er kommet grundigt i klemme i de nye boligskatter.

Fordi hendes og hendes naboers grunde er udstykket for kort tid siden, så hænger hun alene på grundskylden – skatten på hele den oprindelige grund.

Efter en del forvirring om reglerne har Vurderingsstyrelsen nu slået fast, at reglerne er fulgt, og Gitta Ravn har nu betalt 16.000 kroner for sin og de 13 naboers grundskyld.

Det skriver DR.

Naboerne slipper til gengæld for at betale noget som helst.

Til august venter endnu en tilsvarende regning, og selv om hun betaler skat af ti gange mere grund, end hun ejer, skal hun tilsyneladende ikke regne med at få pengene igen, fordi reglerne er fulgt.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) vil dog se på, om reglerne skal laves om – også bagudrettet, så Gitte Ravn ikke ender med sine naboers grundskyldsbetaling.

3# Danske banks topchef langer ud efter konkurrent

Danske Banks topchef, Carsten Egeriis, kritiserer den såkaldte Totalkredit-aftale, som forhindrer andre finanskoncerner end Nykredit i at sælge realkreditlån gennem de fleste danske banker. Egeriis står ikke alene med kritikken, og Nykredit har foreslået nogle ændringer af aftalen for at imødegå noget af kritikken.

Men Carsten Egeriis mener ikke, at det ændrer noget, skriver Børsen.

»Så vi har en spiller, der sidder på over 50 procent af markedet, og langt over det på nyudlån. Hvis det ikke er en dominerende konkurrenceposition, så ved jeg snart ikke, hvad der er. Så vi håber på, at det bliver lavet om,« siger Danske Bank-chefen.

Han fastholder, at hans utilfredshed handler om, at der skal være fri konkurrence frem for en dominerende position til en udbyder. Danske Bank udbyder realkreditlån fra Realkredit Danmark, Nordea fra Nordea Kredit, Jyske Bank fra Jyske Kredit, mens de resterende banker kun sælger lån fra Totalkredit.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A. Mystisk russisk ståltransport skaber lokal undren

Det enorme danske stålværk NLMK DanSteel i Frederiksværk, der er delvist ejet af en kontroversiel russisk oligark, fortsætter på trods af krigen med at købe stål fra Rusland. Det sker gennem en mystisk manøvre med skibe fra Cypern.

Læs historien her.

B. »Mangel på fremskridt« betyder fortsat høj rente: »Vejen frem er usikker«

USAs centralbank fastholder renten for sjette gang i træk, og de er usikre på, hvornår den kan sættes ned. Noget kan tyde på, at Federal Reserve bliver straffet for sin egen kovending i december, lyder det økonomisk redaktør på Berlingske, Ulrik Harald Bie.

Læs historien her.

C. Mærsk-chef frygter lang konflikt i Rødehavet: »Vi har kun set en eskalering«

Der er lange udsigter til en løsning af den konflikt i Rødehavet, der har sendt Mærsk-skibe ud på den 7.300 km lange omvej syd om Afrika. Situationen hjælper på indtjeningen i Mærsk, mens topchef Vincent Clerc erkender, at det forværrer den danske logistikkoncerns påvirkning af klimaet.

Læs historien her.

Tak, fordi du læste med.

Jeppe Pedersen er 45 år og driver virksomheden Osted Agro i Lejre, hvor han blandt andet producerer jordbær og kartofler.

Han ejer ifølge ejendomsdataplatformen Resights 28 ejendomme, de fleste i området omkring Lejre. Alligevel råder han ifølge Resights over 282.000 kvadratmeter ejendom, der ifølge de gamle ejendomsvurderinger er 124 millioner kroner værd.

Langt det meste stammer fra hans landbrug, hvilket måske kan skyldes, at virksomheden har specialiseret sig i at dyrke jordbær i tunneler, der virker som drivhuse.

I en større artikelserie belyser Berlingske, hvem der ejer mest jord og fast ejendom i Danmark.

Og i den forbindelse figurerer Jeppe Pedersen som nummer syv på Berlingskes liste over de ti enkeltpersoner, der ejer mest fast ejendom i hele landet.

Det skyldes formentlig, at hans drivhuse i plastik kategoriseres som bygninger. Derfor er Jeppe Pedersen også selv meget forbløffet og uforstående over for, at han figurerer på listen over landets største ejendomsbesiddere, og han ville helst være fri for det.

»En jordbærtunnel er jo bare et stort telt,« skriver han i en e-mail og henviser til, at langt over 90 procent af hans ejendomme stammer herfra.

Han understreger også selv, at han derudover økonomisk ligger milevidt fra mange af de andre, der er at finde på listen.

»Jeg kan sige med absolut sikkerhed, at min økonomi er meget, meget langt fra landets største ejendomsinvestorer,« skriver han.

Træt af snak om »lorte-jordbær«

Jeppe Pedersens jordbærtunneler af plast har flere gange ført til store konflikter med lokale borgere.

Blandt andet i 2017, da Jeppe Pedersen ønskede at udvide sine tunneler til at fylde omkring 400.000 kvadratmeter og samtidig have tilladelse til, at de kunne stå der hele året rundt.

Det faldt ikke i god jord hos en række af naboerne til landbruget, skrev TV 2 Kosmopol. De var blandt andet bekymrede over en grim udsigt til store plastiktunneler og vandskader, fortalte de på et borgermøde om tilladelsen.

»I de senere år har vi haft større og større vandproblemer. For når det regner kraftigt på plastikken, så løber det lige ind til mig,« sagde landmand Peter Sivertsen dengang.

Jeppe Pedersen forstod ikke bekymringerne og afviste, at der skulle være problemer. Tilladelsen blev dog stemt ned af de lokale politikere.

I 2022 var der igen borgermøde med store protester. Jeppe Pedersen havde ansøgt om at opsætte et væksthus på 30.420 kvadratmeter, 12.430 kvadratmeter nye jordbærtunneler og flytte 29.140 kvadratmeter eksisterende plasttunneler, skrev Sjællandske Nyheder.

Luftfotos viser, at en af Jeppe Pedersens grunde på omkring 186.000 kvadratmeter tilsyneladende er næsten fuldstændig dækket af plastiktunnelerne. Derudover bliver under halvdelen af en anden grund på 192.000 kvadratmeter tilsyneladende brugt til det samme.

Jeppe Pedersen har også været involveret i andre kontroverser om jordbærdyrkning. Tilbage i 2011 afslørede Ekstra Bladet dårlig hygiejne hos jordbæravleren, der fik Coop og SuperBest til at fjerne bærrene fra deres hylder.

Videooptagelser viste, at en strøm af arbejdere angiveligt bevægede sig ind i en skov, hvor de urinerede eller besørgede og gik direkte tilbage for at plukke jordbær på grund af alt for ringe adgang til gode toiletforhold.

Jeppe Pedersen afviste anklagerne, som han kaldte »ubehageligt for hele virksomheden, for mine medarbejdere og for min familie«.

»Jeg er træt af at mine jordbær bliver kaldt lorte-jordbær, for vi har aldrig solgt jordbær med lort på. Det er da klart, at det er ulækkert, hvis man besørger sig i naturen uden bagefter at vaske fingre,« sagde han til TV 2.

Isoleringsproducenten Rockwool har set et bedre salg end ventet inden for erhvervsbyggeri i løbet af årets første kvartal.

Derfor opjusterer selskabet nu sine forventninger til 2024. Nu forventer Rockwool en vækst i omsætningen på omkring midt-encifret procent. Tidligere lød forventningen, at salget ville ligge på niveau med 2023.

Det skriver Rockwool i en selskabsmeddelelse.

Her offentliggør selskabet også salgstal for årets første tre måneder. Her har det solgt for 918 millioner euro, svarende til omkring 6,8 milliarder kroner. Det svarer til en stigning på seks procent i lokal valuta.

Driftsoverskuddet har også taget et pænt spring på 46 procent, og det er i årets første tre måneder opgjort til 152 millioner euro. Det svarer til cirka 1,1 milliard kroner.

Ifølge Rockwool selv var der en "markant" stigning i salget inden for erhvervsbyggeri i Central- og Østeuropa. Men inflationen spøger fortsat, lyder det.

- Til trods for en god indtjening i første kvartal af 2024, ser vi fortsat en vedholdende inflation. Nogle driftsomkostninger er igen begyndt at stige, hvilket vi forventer at se effekten af i de kommende kvartaler, skriver Rockwool i selskabsmeddelelsen.

Derfor forventer selskabet at indtjeningen vil være mere udfordret i resten af året. For at kompensere for inflation vil selskabet indføre markedsspecifikke justeringer af salgspriser, lyder det.

Omkring klokken 14.40 ligger Rockwool i toppen af det danske C25-indeks med en stigning på ti procent.

I februar meddelte Rockwool, at den mangeårige topchef Jens Birgersson ville træde tilbage. I stedet skal Jes Munk Hansen fremover stå i spidsen for selskabet.

Rockwool har i de seneste år fået kritik for sin fortsatte tilstedeværelse i Rusland. Modsat andre selskaber som Carlsberg og Grundfos har Rockwool valgt at holde fast i sine aktiviteter i landet.

Rockwool blev i november sortlistet af det ukrainske antikorruptionsagentur, som på engelsk forkortes NACP.

Virksomheden blev placeret på en liste over selskaber, der handler med den russiske stat og bidrager til det russiske militærbudget ved at betale skat i landet.

Rockwool har hele tiden forsvaret sine aktiviteter i Rusland med, at man vil forhindre, at russerne nationaliserer fabrikkerne, som det for eksempel er sket for Carlsberg.

/ritzau/

Antallet af lønmodtagere på det amerikanske jobmarked uden for landbruget steg i april med 175.000, viser den store jobrapport, der kendes som »Kongetallet.«

Det er langt lavere end forventet.

Analytikerne havde forinden ventet en stigning på cirka 240.000 lønmodtagere.

Arbejdsløsheden steg desuden en anelse til 3,9 procent. Også mere end ventet.

Kongetallet er ét af de vigtigste nøgletal for USAs økonomi. Det har også stor betydning for den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Normalt ville markederne reagere negativt på et lavere end ventet jobtal, fordi det kan indikere en opbremsning i økonomien.

I dag stiger aktierne dog omgående efter dagens kongetal.

Det danske C25-indeks rejste sig med omtrent 0,8 procentpoint, da nyheden kom ud, mens aktiemarkederne på Wall Street også åbnede grønt 15.30. 

Det skyldes, at markederne tolker tallet som en indikation på, at økonomien køler en smule af. Det kan øge mulighederne for, at Den Amerikanske Centralbank (FED) kan sænke renten, vurderer markedet.

Den tiårige amerikanske statsrente falder med 0,11 procentpoint efter offentliggørelsen.

I kølvandet på tallet har markederne rykket sig således, at det nu forventer en rentenedsættelse ved FEDs rentemøde i september snarere end i november, som var forventningen før offentliggørelsen.

Er der snart mulighed for rentenedsættelse?

Nykredits cheføkonom Frederik Engholm mener ikke , at dagens straks fremrykker FEDs planer om at nedsætte renten.

»Jobtallene sætter – selvom de ligger lavere end i marts - en streg under, at amerikansk økonomi stadig kører i en ganske fin kadence,« skriver han i en kommentar.

»Udviklingen i jobvæksten i USA kalder på ingen måde på rentenedsættelser. Det er inflationen, der holder centralbankens medlemmer vågne om natten.«

Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv, mener, at en rentenedsættelse senere på året er en mulighed - måske til efteråret. Og den analyse styrkes af dagens tal, vurderer han.

»Dagens lidt svagere jobvækst kan meget vel være begyndelsen til en periode med svagere jobvækst i den amerikanske økonomi,« siger han i en skriftlig kommentar.

»Der er tegn på, at erhvervslivets beskæftigelsesforventninger har toppet, og at der nu opslås færre ledige stillinger end tidligere.«

Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, mener også, at godt nyt for danske boligejere, som håber på snarlige rentenedsættelser.

»Selvom en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank er sendt lidt ud i horisonten, så er dagens svagere end ventede jobrapport med til at holde en snor i en kommende rentenedsættelse,« skriver han i en kommentar til Euroinvestor.

Der blev skabt 175.000 arbejdspladser uden for landbruget i USA i april. Det viser det såkaldte kongetal fredag. Estimatet var 240.000 job.

Samtidig viser tal fra den amerikanske jobrapport, at arbejdsløsheden er 3,9 procent.

Her er en forklaring på kongetallet, og hvorfor det er så vigtigt:

* Hver måned offentliggør USA det såkaldte kongetal. Det er tallet for, hvor mange nye job - uden for landbruget - der blev skabt i landet i den foregående måned.

* Tallet får stor opmærksomhed blandt økonomer. Det er en strømpil for verdensøkonomien, da USA er verdens største økonomi. Går det godt i USA, går det også godt i Europa - og i Danmark.

* Tallet er vigtigt af to årsager:

- Er det positivt, er det bevis på, at det private erhvervsliv er ved at være i stand til at drive det offentligt betalte opsving videre.

- I et lidt længere perspektiv er det et nøgletal, der indeholder en masse ny information om både erhvervslivet, forbruget og boligpriserne. Det er de vigtigste komponenter i økonomien.

* Går det godt hos amerikanerne, er det godt for Europa, der har mange virksomheder, som lever af at sælge varer og tjenesteydelser til amerikanerne.

Kilder: Det amerikanske beskæftigelsesministerium og Ritzau.

/ritzau/

Popduoen Nik og Jay har skruet op for indtjeningen i deres firma.

Ifølge HND's årsregnskab for 2023 lyder årets resultat på 10,8 millioner kroner.

HND er ejet af Niclas Genckel Petersen og Jannik Brandt Thomsen, der i den brede befolkning går under navnene Nik og Jay.

I 2022 tjente popduoen 1,4 millioner kroner gennem firmaet.

Det fremgår ikke, hvor overskuddet i 2023 specifikt kommer fra, men ifølge regnskabet består selskabets aktiviteter i "at drive virksomhed med kunstnerisk udøvelse og produktion heraf samt anden virksomhed i tilknytning hertil".

Overskuddet er kommet virksomhedens tre ansatte, popduoen og Jesper Miki Thomsen, der sidder i HND's direktion, til gode. De har kunnet dele en løn på over 6,2 millioner kroner.

Nik og Jay indtog den danske musikscene i 2002 med sangen "Hot!" og har siden hittet med blandt andet "Boing!", "En dag tilbage" og "Lækker".

I 2009 trak duoen sig tilbage, men gjorde comeback to år senere med albummet "Engle og dæmoner". Siden har de udgivet flere album og singler.

Sidste år spillede duoen fire udsolgte koncerter i Royal Arena i København samt koncerter på en række af sommerens festivaler. Blandt andet Smukfest i Skanderborg og Tinderbox i Odense.

Til sommer kan publikum igen synge med på Nik og Jays sange, når duoen spiller på blandt andet Jelling Musikfestival og Skive festival.

JP Finans har kontaktet Jesper Miki Thomsen, men han har ingen kommentarer til regnskabet.

/ritzau/