Ifølge den nye svenske bog »Honungsfällan« – på dansk »Honningfælden« - spionerede den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, i årevis mod ledelsen i den svenske storbank Swedbank.

Det fandt blandt andet sted, mens nordiske bankchefer fra Swedbank drak prosecco til et firmaarrangement ved Comosøen i Italien, skriver den svenske undersøgende journalist Axel Gordh Humlesjö og hans medforfatter Lars Berge.

Det skete, mens lyssky russiske oligarker med bånd til Ruslands præsident, Vladimir Putin, sendte svimlende milliardbeløb gennem banken.

Alt sammen tilsyneladende med det formål at indhente kompromitterende materiale om den svenske bankledelse.

Men foruden formentlig at chokere den svenske offentlighed rejser den nye bog en række andre centrale spørgsmål – også set med danske øjne – mener Kalle Johannes Rose, lektor i hvidvask ved CBS.

For hvad med ledelsen i Danske Bank, der – efter hvad vi ved – fik sendt endnu større beløb gennem dens estiske filial end Swedbank og havde flere af de samme, mistænkelige kunder?

Eller hvad med cheferne i Nordea, der i årevis havde lyssky russiske kunder i Vesterport-filialen i hjertet af København?

Derfor funderer Kalle Johannes Rose over, om der i FSB-kartotekerne kan ligge oplysninger om ledende medarbejdere i de store danske banker, der havde russiske storkunder på det her tidspunkt.

»Og hvis det var tilfældet, er det så noget, som PET har været opmærksom på?« har Kalle Johannes Rose med henvisning til Politiets Efterretningstjeneste spurgt i Berlingske.

Den samme bekymring har flere partier på Christiansborg, som nu vil afkræve justitsminister Peter Hummelgaard (S) svar på, om noget lignende kan være sket i Danmark.

»Jeg har høj tillid til det danske erhvervsliv, men man bør da undersøge, om lignende ting er forekommet her til lands,« siger Steffen Larsen, retsordfører for Liberal Alliance, til Berlingske.

Ingen tegn på afpresning endnu

Ifølge »Honungsfällan« er der ikke tegn på, at den russiske efterretningstjeneste brugte spionagen mod Swedbank-ledelsen til at afpresse banken eller dens nøglepersoner.

Men alene frygten for, at lignende overvågning kan have fundet sted i Danmark, får Liberal Alliance til at løfte øjenbrynene.

»Det er desværre sådan, at menneskers kujonagtige adfærd kan ende med at medføre meget store samfundsmæssige skader, hvis folk sætter deres eget ry over samfundets bedste, og det regner jeg med, at vores efterretningstjenester holder øje med og gør deres yderste for at standse,« siger Steffen Larsen.

Han har egentlig tillid til, at PET og Justitsministeriet er opmærksomme på de »samfundsvigtige institutioner«, som vi har.

For eksempel finansielle kæmper som Nordea og Danske Bank.

Men alligevel kan sagen være værd at undersøge, lyder ræsonnementet.

Samme budskab kommer fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, der ser med stor bekymring på, hvis noget lignende har fundet sted i Danmark.

»Men jeg har da også en forventning om, at vores myndigheder fuldstændig af egen drift holder øje med den her slags ting. Hvis ikke de gør det, vil jeg da være dybt skuffet,« siger retsordføreren, som nu også vil rette henvendelse til justitsministeren.

Omvendt mener Preben Bang Henriksen, Venstres retsordfører, ikke, at der er behov for nogen ekstraordinær undersøgelse, selvom han understreger, at der er tale om en »alvorlig historie«.

»Der er i sagens natur mange lighedspunkter til Danmark og danske bankers aktiviteter i Baltikum. Jeg går i den forbindelse ud fra, at både Danske Banks og Nordeas bestyrelser er opmærksom på påvirkningsrisikoen under tilsvarende omstændigheder,« siger han og uddyber:

»Herudover har Finanstilsynet og PET jo som bekendt et vågent øje på både de pågældende lande og givet også til personkredsen, så jeg mener ikke, at der er behov for ekstraordinære tiltag på det foreliggende grundlag.«

Sagerne ligner hinanden meget

I en eventuel undersøgelse af om det samme kan være sket i Danmark, som der er sket i Sverige, vil der være rigeligt at tage fat på.

Bogen har været fire år undervejs og tager udgangspunkt i de hvidvasksager, der først ramte Danske Bank med Berlingskes afsløringer i 2017 og senere torpederede de svenske banker SEB og Swedbank.

Sagerne ligner til forveksling hinanden.

Bankerne havde alle filialer i Baltikum, hvor stribevis af højrisikable kunder med russiske ejere sendte milliarder på kryds og tværs af konti. Ofte uden skyggen af meningsfulde forretningsmæssige formål.

Og stort set altid uden at bankerne førte den lovpligtige kontrol.

Alle sagerne har haft voldsomme konsekvenser: Bankchefer har trukket sig, aktiekurser er raslet ned, og bankerne har måttet betale rekordstore milliardbøder.

Men trods omfattende undersøgelser af advokater og myndigheder er der fortsat ubesvarede spørgsmål om blandt andet pengenes oprindelse og de egentlige bagmænd.

Berlingske henvendte sig torsdag til PET, som ikke har nogen kommentarer til den konkrete sag.

»Generelt kan vi oplyse, at PET har en løbende dialog med og rådgivning af særligt udsatte myndigheder, organisationer og virksomheder om truslen fra fremmede efterretningstjenester. PET følger nøje situationen og iværksætter løbende de nødvendige foranstaltninger for at imødegå trusler fra fremmede efterretningstjenester,« skriver efterretningstjenesten PET.

Berlingske forsøgte fredag at få justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at svare på, om sagen giver anledning til, om det skal undersøges, om bankledelserne i Nordea og Danske Bank på samme måde blev udsat for russisk FSB-spionage, da hvidvaskede pengestrømme flød gennem de to banker.

Justitsministeriet henviser fredag eftermiddag til PET, som altså torsdag ikke havde nogen kommentarer til den konkrete sag.

En opsigtsvækkende sag udspiller sig i disse dage i Aarhus. 

Det drejer sig om en Rolex-forhandler, der har forhandlet luksusure siden 1887. Knud Pedersen Ure, hedder forhandleren. 

Forretningen blev tidligere i år ransaget og efterforskes for grov momssvindel og dokumentfalsk i forbindelse med køb af Rolex-ure. 

National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har nu mindst fem mistænkte i sagen.

Der er tale om medejer og direktør Niels Peter Smalbro Christensen, en sælger i butikken, en brugtvognsforhandler, en bager og en yderligere mistænkt person.

Nu har den mistænkte bager, som tidligere har drevet et bageri i Aarhus-området, planer om at tilstå i retten. 

Det skriver Børsen.

Ifølge dokumentet, som Børsen har set, har bageren fra foråret 2019 til efteråret 2021 købt 13 forskellige Rolex-ure, et par ørestikker og en ring til en samlet værdi på omkring 2,4 millioner kroner.

Bageren har ifølge Politiet ulovligt fået refunderet moms for 480.000 kroner efter blandt andet at have købt 13 Rolex-ure hos forhandleren.

Til Århus Stiftstidende har medejer af Knud Pedersen Ure, Niels Peter Smalbro Christensen, tidligere i år udtalt, at det drejer sig om en gammel momssag fra 2017-2022.

»Sagen udspringer af, at kunder fra lande udenfor EU kan få refunderet momsen ved køb af varer. Sagen går i korthed ud på, at nogle kunder, som over for Knud Pedersen A/S oplyste og efter vores opfattelse dokumenterede, at de have hjemsted uden for EU efter Skats opfattelse ikke havde det alligevel,« skrev han i en e-mail til Århus Stiftstidende:

»Hvis det er tilfældet, skulle de pågældende ikke have haft refunderet momsen. Da dette kan være et brud på lovgivningen, undersøges sagen nærmere.«

137 år gammel forretning er en af få Rolex-forhandlere

Hvert år bliver der købt luksusure for millioner i den aarhusianske forretning, der er en af Danmarks syv officielle forhandlere af Rolex-ure. 

Virksomhedens seneste årsregnskaber viser, at forretningen tre år i træk har tjent over 11 millioner kroner efter skat. Samtidig har der været et samlet overskud på godt 54 millioner kroner siden 2017, hvor Niels Peter Smalbro Christensen blev direktør og medejer.

Egenkapitalen i virksomheden var i regnskabsåret 2022/2023 21 millioner kroner, og der er de seneste syv år hvert år blevet udbetalt mellem 1 og 11 millioner kroner til ejerne.

Står det til skatteminister Jeppe Bruus (S), skal der ikke flyttes så meget som et komma i gældsinddrivelsesloven for at sikre, at bandekriminelle – der i et exitforløb har fået sløjfet gæld – alligevel skal betale gælden, hvis de vender tilbage til bandemiljøet.

Både politikere og eksperter i forvaltningsret efterlyste ellers enstemmigt en regelændring, da Berlingske i efteråret afslørede, at bandekriminelle i exitforløb får eftergivet gæld uden et modkrav om at holde sig fra kriminalitet og bandemiljøet.

I Berlingske kritiserede både retsordførere og eksperter, at det hverken er et krav, at bandekriminelle skal holde sig kriminalitetsfri, hvis de får eftergivet gæld – eller at de skal have retableret deres gæld, hvis de efter exitforløbet vender tilbage til det kriminelle miljø. 

»Det bør stå som et eksplicit vilkår i afgørelsen, at hvis du falder tilbage i bandekriminalitet, så får du ikke den her gave, og så vil der ske tilbagekaldelse af eftergivelsen,« lød det eksempelvis fra Michael Gøtze, professor og ekspert i forvaltningsret ved Københavns Universitet. 

Berlingskes afsløringer fik flere retsordførere til at stille kritiske spørgsmål til skatteminister Jeppe Bruus (S), og det er i hans folketingssvar på et af disse spørgsmål, at ministeren hælder politikernes og eksperternes efterlysning af en regelændring ned ad brættet:

»Muligheden for eftergivelse af gæld til det offentlige skal selvfølgelig ikke udnyttes eller misbruges,« skriver ministeren.

»Men med de snævre betingelser, der er for, at rocker- og bandemedlemmer kan få eftergivet deres gæld, mener jeg ikke, at der er behov for at ændre reglerne på gældsområdet,« lyder det også fra Jeppe Bruus.

»Bandekriminelle får fortrinsret«

Skatteministerens afvisning møder nu kritik fra flere retsordførere, heriblandt ordførerne fra de regeringsbærende partier Venstre og Moderaterne.

Retsordfører Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne siger:

»Jeg synes, at det er lidt vildt, at man ikke indsætter en klausul om, at hvis en bandekriminel vender tilbage til miljøet, så bliver gælden retableret. Det forstår jeg faktisk ikke.«

»Vi har helt almindelige mennesker, der også kæmper med gæld, men det er, som om de bandekriminelle får fortrinsret – og det til trods for, at der i exitprogrammet ikke står noget om, at man kan få eftergivet gæld,« siger Betina Kastbjerg.

I de officielle retningslinjer for exitprogrammer, som er udstukket af Justitsministeriet, er der kun nævnt muligheden for en afdragsordning eller henstand med betalingen. 

Gældsstyrelsens praksis med at sløjfe gæld til bandemedlemmer i exitforløb er altså opstået uden om de officielle tilbud til bandekriminelle i de særlige forløb. 

Eftergivelsen sker – som Berlingske har afdækket – efter indstilling fra politi og kommuner i regi af Det Nationale Exitkontaktpunkt. 

»Hvis regeringen vitterlig mener, at gældseftergivelse er et vigtigt incitament til ikke at falde tilbage i kriminalitet, synes jeg, at de burde skrive det ind i exitprogrammet,« siger Betina Kastberg.

I et interview med Berlingske i februar lod skatteministeren dog forstå, at det ikke er alle bandemedlemmer i exitforløb, der kan få eftergivet gæld. 

Antallet af bandemedlemmer, der har fået sløjfet gæld, var mørkelagt i flere måneder, før skatteministeren til Berlingske kunne oplyse, at tre tidligere rocker- eller bandemedlemmer har fået eftergivet gæld i 2022 og 2023.

Berlingske har dokumentation for, at der også før 2022 i mindst ét tilfælde er et bandemedlem, der under sit exitforløb har fået sløjfet gæld.

Regeringskolleger uenige med minister

Mens den socialdemokratiske skatteminister altså afviser at ændre loven, ser retsordførerne fra de to andre regeringspartier, Venstre og Moderaterne, stik modsat på det.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, har tidligere kaldt det »en gavebod« og »moralsk forkasteligt«, at man eftergiver gæld uden at sikre sig, at de bandekriminelle i exitforløb efterfølgende holder sig på dydens smalle sti. 

Han erklærer sig uenig med skatteministeren og mener, at gældseftergivelse burde gøres betinget af, at den gældstyngede kriminelle holder sig kriminalitetsfri.

»Man kunne jo vælge at skrive til den dømte, at vedkommende nu eftergives eksempelvis 20 procent af gælden og fremover kan forvente 20 procents eftergivelse for hvert år, den pågældende er kriminalitetsfri,« siger han. 

Da Berlingske fanger ham på telefonen, er han på vej til Folketingssalen til førstebehandling af bandepakke IV, der indeholder ikke færre end 44 initiativer til at stramme grebet om kriminelle bander.

Det får ham til at pege på den åbenlyst forskellige tilgang til bandekriminelle.

»På andre områder skal jeg lige love for, at vi spidser blyanten over for banderne,« siger Preben Bang Henriksen.

»Det skal være noget for noget«

Moderaternes retsordfører, Tobias Grotkjær Elmstrøm, har tidligere kaldt det »en fadæse«, at det ikke står helt klart i afgørelsen fra Gældsstyrelsen, at »hvis vedkommende vender tilbage til sin kriminelle løbebane, skal vedkommende selvfølgelig ikke have eftergivet sin gæld«.

Han vil arbejde for en lovændring, så det bliver indført som et vilkår eller krav, at gælden genopstår, hvis en bandekriminel efter en gældseftergivelse »bare tager vesten på igen«.

»Det skal ikke være en gratis omgang at få eftergivet sin gæld. Det skal være noget for noget. Det skal være et eksplicit vilkår i afgørelsen, at man kan tilbagekalde en eftergivelse, hvis man ender tilbage i kriminalitet. Det er vigtigt for retsfølelsen i vores samfund,« siger Tobias Grotkjær Elmstrøm. 

Som Berlingske tidligere har skrevet, kan Gældsstyrelsen kun tilbagekalde en eftergivelse af gæld, hvis en skyldner har løjet eller fortiet noget i forbindelse med sin ansøgning om gældseftergivelse.

Berlingske har forelagt kritikken for skatteminister Jeppe Bruus. I en mail svarer han:

»Det er klart, at reglerne på gældsområdet ikke skal misbruges. Men jeg mener heller ikke, at dømte eller personer i exit-programmer på forhånd skal afskæres fra muligheden for at kunne opnå eftergivelse af gæld til det offentlige, hvis de opfylder lovens betingelser.«

»Derimod er det positivt, når rocker- og bandemedlemmer vender ryggen til deres kriminelle løbebane for i stedet at blive en del af fællesskabet.« 

Berlingske har også spurgt Jeppe Bruus, hvordan han overfor skatteyderne og de hundredtusindvis af skyldnere, der ikke får eftergivet gæld, vil forsvare den situation, hvor et bandemedlem, der har fået eftergivet sin gæld til det offentlige, vender tilbage til det kriminelle bandemiljø.

Det har ministeren ikke svaret på.

En lun septemberaften i 2011 pløjer et par elegante motorbåde sig tværs gennem den billedskønne Comosø i det nordlige Italien.

Ombord på bådene er et selskab bestående af nogle af Nordens mægtigste bank- og forretningsfolk: En række udvalgte chefer i den svenske storbank Swedbank og deres vigtigste storkunder.

Der nydes prosecco og jordbær, og forude venter en femretters michelinmiddag samt foredrag af en svensk ishockeylegende. Formålet er at dyrke netværket, at indhente inspiration. Men hvad deltagerne ikke ved, er, at de bliver overvåget i smug.

Da bådene lægger til ved et af søens mange overdådige pragtpalæer, kigger fjendtlige øjne med fra et skjul i nærheden. Mens deltagerne én for én går i land, bliver de minutiøst fotograferet med telelinse af agenter fra Ruslands berygtede sikkerhedstjeneste FSB.

Swedbank er nemlig ikke en tilfældig bank. Banken indgår i en lille kreds af storbanker, der også tæller konkurrenterne Danske Bank, Nordea og SEB, som på dette tidspunkt i 2011 har mindst én ting – ud over det nordiske ophav – til fælles:

Alle lader de enorme mængder af lyssky russiske penge vælte nærmest uhindret gennem bankernes konti.

For Swedbanks vedkommende er pengestrømmene af et omfang, så selv det korrupte russiske statsapparat er involveret. Fotografierne fra Comosøens bred samles på en harddisk hos FSB, og dets indhold falder mange år senere i hænderne på den svenske undersøgende journalist Axel Gordh Humlesjö under et hemmeligt møde med en kilde i Berlin.

Scenerne fremgår af bogen »Honungsfällan« – på dansk »Honningfælden« – der handler om Swedbanks hvidvaskskandale, og som Humlesjö har skrevet sammen med kollegaen Lars Berge. Berlingske har læst bogen, der udkommer fredag i Sverige.

Ifølge bogen er formålet med fotografierne angiveligt at indhente »kompromat« – kompromitterende materiale – om den svenske bankledelse. Og materialet, Humlesjö får at se i Berlin, indeholder meget mere end fotos fra Comosøen.

FSBs Swedbank-filer omhandler blandt andet »hemmelige kærlighedsmøder, narkomisbrug, sexkøb, skumle affærer og personlig gæld«.

»Der er taget billeder fra biler og ind gennem lejlighedsvinduer af flere mandlige Swedbank-chefer sammen med ukendte kvinder. Nogle af billederne er klart privatlivskrænkende og viser situationer, der kan bruges til afpresning – kompromat,« skriver forfatterne om mødet med kilden.

»Der er retsbøger, kontoudtog, aktiviteter på sociale medier, noter om seksuelle præferencer og sociale netværk, opkaldslister, data om ludomani, rejsejournaler, køretøjsregistreringer og udpluk fra mailkonti,« fremgår det om materialet.

FSB har med andre ord »spioneret mod nøglepersoner i Swedbank«, konkluderer forfatterne.

Putins krigskasse

Bogen har været fire år undervejs og tager udgangspunkt i de hvidvasksager, der først ramte Danske Bank med Berlingskes afsløringer i 2017 og senere torpederede de svenske banker SEB og Swedbank.

Sagerne ligner til forveksling hinanden. Bankerne havde alle filialer i Baltikum, hvor stribevis af højrisikable kunder med russiske ejere sendte milliarder på kryds og tværs af konti. Ofte uden skyggen af meningsfulde forretningsmæssige formål. Og stort set altid, uden at bankerne førte den lovpligtige kontrol.

Alle sagerne har haft voldsomme konsekvenser: Bankchefer har trukket sig, aktiekurser er raslet ned, og bankerne har måttet betale rekordstore milliardbøder. Men trods omfattende undersøgelser af advokater og myndigheder er der fortsat ubesvarede spørgsmål om blandt andet pengenes oprindelse og de egentlige bagmænd.

Ifølge »Honningfælden« har vi kun set toppen af isbjerget. Den britiske journalist og Ruslands-kender Catherine Belton, der er interviewet til bogen, er ikke i tvivl om målet med den russiske stats overvågning af den svenske banks ledelse:

Bag pengestrømmene gemmer sig nemlig ikke kun gemene tyveknægte, narkohandlere eller korrupte embedsfolk, der ville stoppe pengene i egen lomme. En stor del af de lyssky pengestrømme havde et formål, som var af en langt mere sprængfarlig skala. Det handler om »at kunne købe politikere, vinde valg og finansiere krige«.

Samlet set udgør det russiske hvidvaskmaskineri en »krigskasse, som kontrolleres af Putin og hans tidligere venner og kolleger fra den russiske sikkerhedstjeneste,« vurderer Belton i bogen.

Det er en valid forklaring, vurderer Kalle Johannes Rose, lektor i hvidvask ved CBS.

»Bogen giver os et svar på, hvor alle de milliarder kom fra og skulle hen. Hvad var de knyttet til? Det giver god mening, at så store summer ikke bare har været forbundet til en eller anden lille smuglerring. Der har været noget større på spil. Og selvom det lyder som en halvdårlig koldkrigsroman, er det slet ikke usandsynligt, at den russiske efterretningstjeneste har været involveret,« siger han.

Lokkede bankchef i honningfælde

Den russiske sikkerhedstjeneste havde altså al mulig interesse i at følge banken og dens ledelse tæt. Og det gjorde den tilsyneladende:

Allerede da Swedbank i 00erne træder ind på det baltiske og russiske marked, kigger FSB med, fremgår det af bogen.

En højtplaceret storkundechef indleder i 2005 et forhold til en russisk kvinde efter et besøg på luksushotellet Metropol i Moskva, der er berygtet for at være overvåget af FSB. Fotografier af de to sammen findes også i FSBs filer. Forholdet varer i flere år, før kvinden forsvinder ud af mandens liv.

Mange år senere opdager bogens forfattere under deres research, at selvsamme kvinde figurerer på en liste hos FSB over tjenestens informanter i 00erne. Bankchefen var formentlig gået i en såkaldt »honningfælde« – en betegnelse for misbrug af seksuelle og romantiske relationer til spionage.

»Ifølge dokumentet har den russiske sikkerhedstjeneste således haft en kilde med direkte adgang til Swedbanks øverste ledelse,« skriver forfatterne om bankchefen, der er anonymiseret i bogen af hensyn til mandens privatliv.

Overvågning mens Danske Bank-sag ruller

Ifølge bogen fortsætter den russiske sikkerhedstjenestes interesse i Swedbank gennem årene og bliver særlig intens, da Danske Bank-sagen begynder at rulle i Berlingskes spalter i foråret 2017.

Hvad der begynder som et par stilfærdige historier om mystiske kunder i Danske Banks estiske filial, vokser i løbet af de følgende måneder til en gigantisk skandale.

På den anden side af Øresund følges Danske Bank-sagen med stigende bekymring i Swedbank. Udadtil afviser den danske topchef, Birgitte Bonnesen, at Swedbank har samme problemer som den danske rival, men samtidig søsætter hun en topfortrolig intern undersøgelse.

Undersøgelsen afdækker, at Swedbank har stribevis af de samme mistænkelige kundetyper som Danske Bank – flere af de største russiske kunder har ligefrem haft konti i begge banker. Mange af selskaberne kontrolleres af berygtede russiske oligarker med tætte bånd til Putins magtapparat i Kreml – en opdagelse, Berlingske også senere har kunnet beskrive.

Swedbanks lille team af eksperter arbejder i dybeste hemmelighed med undersøgelsen i det baltiske hovedsæde. Men pludselig får de »bekymrende underretninger«.

»Kilder fortæller, at den russiske sikkerhedstjeneste har sat Swedbanks estiske hovedkontor under overvågning,« fremgår det af bogen.

»Russernes biler har stået parkeret med udsigt over personaleindgangen og hovedindgangen. Der er sket systematisk overvågning af bankens personale«.

Truslen vurderes at være så alvorlig, at den interne undersøgelse sættes på pause. Teamet trækkes hjem til Stockholm og må fortsætte undersøgelsen i et topsikret kælderlokale.

Hvad med danske bankbosser?

Der er ingen indikationer i bogen på, at den russiske indsamling af oplysninger på noget tidspunkt er blevet misbrugt mod Swedbank til konkrete formål, eksempelvis til afpresning af bankens ansatte eller ledelse.

Men bogens oplysninger rejser et – med danske øjne – sprængfarligt spørgsmål, mener lektor Kalle Johannes Rose.

For hvad med ledelsen i Danske Bank, der – efter hvad vi ved – sendte endnu større beløb gennem dens estiske filial end Swedbank og havde flere af de samme, mistænkelige kunder? Eller hvad med cheferne i Nordea, der i årevis havde lyssky russiske kunder i Vesterport-filialen i hjertet af København?

Som en svensk efterretningskilde siger i bogen:

»Vi har set, hvordan de russiske sikkerhedstjenester systematisk har arbejdet på at penetrere det vestlige banksystem. Og Nordea, SEB og Swedbank var af specifik interesse på grund af deres virksomheder i Baltikum.«

Bogen får Kalle Johannes Rose til at fundere over, »om der i FSB-kartotekerne ligger oplysninger om ledende medarbejdere i de store danske banker, der havde russiske storkunder på det her tidspunkt«.

»Og hvis det var tilfældet, er det så noget, som PET har været opmærksom på?« spørger Kalle Johannes Rose med henvisning til Politiets Efterretningstjeneste.

Ifølge bogen var PETs svenske kolleger i Säpo faktisk bekendt med den store russiske interesse i Swedbank og forsøgte flere gange at advare banken. Hvidvasken handlede ikke længere »bare om skattefusk, men var et spørgsmål om rigets sikkerhed«, som en Säpo-kilde siger i bogen.

Og bekymringen var velbegrundet, mener Kalle Johannes Rose.

»Banker er infrastruktur på linje med vandværker og elforsyning. Så hvis en fremmed magt har forsøgt at infiltrere vores bankvæsen, er det i allerhøjeste grad et sikkerhedspolitisk tema og bør dermed være på PETs agenda,« siger han.

Både Danske Bank og Nordea har afviklet deres aktiviteter i Baltikum og Rusland.

Danske Bank har ikke ønsket at kommentere bogen over for Berlingske.

Nordea, hvis danske hvidvasksag fortsat efterforskes på ottende år af politiet, har heller ingen kommentarer til bogen, men oplyser i en mail, at »enhver form for trussel eller kriminel aktivitet målrettet Nordea eller vores ansatte vil blive meldt til politi og andre relevante myndigheder«.

PET har ingen kommentarer til konkrete virksomheder, fremgår det af et svar til Berlingske.

»Generelt kan vi oplyse, at PET har en løbende dialog med og rådgivning af særligt udsatte myndigheder, organisationer og virksomheder om truslen fra fremmede efterretningstjenester. PET følger nøje situationen og iværksætter løbende de nødvendige foranstaltninger for at imødegå trusler fra fremmede efterretningstjenester,« skriver PET.

Swedbank, der i 2020 måtte betale en bøde på tre milliarder kroner i Sverige for de hvidvaskproblemer, som i sidste ende kostede Birgitte Bonnesen chefjobbet, skriver i en kort kommentar til Berlingske, at banken »generelt afholder sig fra at kommentere bogen«.

»Som en førende og samfundsvigtig bank på de markeder, hvor vi opererer, er vi i løbende kontakt med forskellige myndigheder. Nogle af disse kontakter er offentlige, og andre er ikke.«

På spørgsmålet om, hvorvidt man i Swedbank er bekendt med russisk spionage mod de nordiske rivaler, svarer banken kort:

»Hvad andre banker angår, må du henvende dig til dem.«

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ruslands ambassade i København.

Hvis man har tendens til søsyge, var det ikke nogen god idé at følge Novo Nordisks aktiekurs torsdag. I kølvandet på årets første kvartalsregnskab fra medicinalgiganten, svingede kursen op og ned mellem kursfald på fem og én procent.

Det så ellers godt ud i begyndelsen. Novo Nordisk overgik analytikernes forventninger og opjusterede forventningerne til salg og indtjening med ét procentpoint for resten af året, så prognosen nu er, at Novo Nordisks salg vil vokse med 19-27 procent i hele 2024.

Men det var et regnskab og en opjustering med skjulte knaster. 

»På overfladen kommer Novo Nordisk med et godt regnskab med vækst i omsætning og indtjening. Men det viser sig, at førstekvartalsregnskabet er mudret af en positiv justering af rabatjusteringer i USA fra tidligere år. Det er en justering, som påvirker regnskabet positivt med fem procent i første kvartal,« forklarer medicinalanalytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen. 

Resultatet er, at Novo Nordisks salg i årets første tre måneder vokser mindre, end man umiddelbart skulle tro. 

Ifølge Novo Nordisks øverste finansdirektør, Karsten Munk Knudsen, betyder det, at væksten i Novo Nordisks salg kommer til at ligge omkring 20 procent – og ikke, som det umiddelbart fremgår af regnskabet, 24 procent. 

Wegovy-salg skuffer

Derudover skuffede salget af den hypede vægttabsmedicin Wegovy i forhold til, hvad aktieanalytikerne havde forventet. Novo Nordisk fordoblede salget af Wegovy til 9,3 milliarder kroner, men analytikerne havde forventet et salg på omkring én milliard kroner mere. 

»Jeg tror, det er baggrunden for det kursfald, vi har set gennem dagen,« siger Søren Løntoft Hansen. 

Samtidig befinder Novo Nordisk sig i en ny fase i føljetonen om etableringen af et helt nyt marked for vægttabsmedicin.

Der er tale om en fase, hvor det tilsyneladende ikke er efterspørgsel eller konkurrence, men derimod Novo Nordisks evne til at producere nok medicin, kombineret med et stadig større pres for at sænke prisen, der afgør, hvor meget salget vokser. 

Det gør det sværere for markedet at gennemskue, hvad der kommer til at ske. 

Karsten Munk Knudsen mener dog ikke, at der er grund til bekymring for væksten i Novo Nordisk eller salget af Wegovy. Tværtimod. 

Novos finansdirektør: All is good

»Vi kommer ud af første kvartal med en vækst på omkring 20 procent, når vi korrigerer for valutakurser, og vi kigger ind i en endnu højere vækst i de kommende kvartaler, så man skal være tilfreds. Det er en fantastisk mulighed, vi har,« siger Karsten Munk Knudsen til Berlingske. 

»Og endnu vigtigere. Når jeg kigger på de underliggende markedsdynamikker, ser vi en acceleration i antallet af recepter på Ozempic i USA hen over den seneste måned til halvanden. Når vi kigger på antallet af nye recepter og det samlede antal recepter på Wegovy, så ser vi også nogle rigtig fine dynamikker. So all is good,« tilføjer Karsten Munk Knudsen.

Ifølge kvartalsregnskabet trak diabetesmedicinen Ozempic hele 65 procent af Novo Nordisks vækst i årets første tre måneder, mens diabetestabletten Rybelsus lagde seks procent til Novo Nordisks vækst. 

Vægttabsmedicinen Wegovy bidrog med 38 procent. Til gengæld faldt salget af Novo Nordisks ældre lægemidler baseret på tarmhormonet GLP-1, Victoza og Saxenda.

Efter frokost rettede Novo-aktien sig en del. Det skete samtidig med, at Novo Nordisk afholdt en telekonference for aktieanalytikere. 

Telekonferencen efterlod ifølge Søren Løntoft Hansen et indtryk af, at Novo Nordisk har fået styr på udbygningen af produktionskapaciteten, og at vi igen kommer til at se, at Novo Nordisk bliver nødt til at forsøge helt at stoppe, at nye patienter begynder i behandling med Wegovy, sådan som det var tilfældet sidste år. 

Én ting afgør Novo Nordisks vækst

Inden for den seneste uge er Novo Nordisk igen begyndt at tilbyde de lave starterdoser, og antallet af nye recepter, der bliver udskrevet, nærmer sig med mere end 25.000 ekstra om ugen den hidtidige rekord.

»Tilføjelse af og opskalering af produktionskapacitet er retningsgivende for væksttempoet. Det er mit indtryk, at Novo Nordisk kan sælge alt det GLP-1 medicin, de er i stand til at producere, og at de gradvist vil tilføje mere og mere produktionskapacitet i de kommende måneder og år,« siger Søren Løntoft Hansen. 

Men samtidig med, at vi i den kommende tid vil se stadig flere patienter komme i behandling med Wegovy og Ozempic, oplever Novo Nordisk også, at prisen på især Ozempic er begyndt at falde. 

Det gælder i USA, hvor Novo Nordisk det seneste kvartal har oplevet prisfald på grund af øget konkurrence, men også fordi selskabet i stigende grad begynder at levere medicinen til sygekasser, der dækker mindre bemidlede patienter og derfor kræver større prisnedslag.

Præcis hvor store prisfald der er tale om, vil Karsten Munk Knudsen ikke oplyse. 

Prisen går ned, volumen går op

Til Børsen siger han dog, at listeprisen på Ozempic i USA i dag er 40 procent lavere, end da medicinen blev lanceret i 2018.

Herhjemme har Novo Nordisk også netop sat prisen på Ozempic ned med en tredjedel for at lande en aftale med Lægemiddelstyrelsen om, at Ozempic fortsat kan få tilskud – dog på skrappere betingelser end tidligere. 

Om prisfaldene på Ozempic vil smitte af på Wegovy, er uklart. 

Ifølge Søren Løntoft Hansen er der dog ingen grund til, at investorerne skal bekymre sig om, at Novo Nordisks salgsvækst kommer til at lide skade af prispresset på Ozempic og Wegovy. 

»Jeg er sikker på, at Novo Nordisk har nogle helt klare beregninger på, hvor meget de kan sænke prisen i takt med, at salgsvolumen vokser,« siger Søren Løntoft Hansen.

Selvom Søren Løntoft Hansen var beroliget efter Novo Nordisks analytikermøde, var andre knap så rolige.

Novo Nordisk-aktien endte dagen i et kursfald på godt 2,7 procent. 

Det var ikke gode nyheder, Mærsk-chef Vincent Clerc havde at fortælle om den spændte situation i Rødehavet.

Hvad der på et tidspunkt blev regnet for en kortere konflikt, som snart ville falde til ro, er nu afløst af anderledes dystre forudsigelser.

På nuværende tidspunkt tør Clerc slet ikke spå om, hvornår den iranskstøttede Houthi-bevægelse stopper med at sende missiler og droner mod vestlige handelsskibe, som ønsker at sejle ind i Rødehavet for at komme gennem Suezkanalen og ind i Middelhavet.

De mange angreb har fået Mærsk og de andre store globale rederier til at sende deres skibe syd om Afrika.

»Sandsynligheden for, at vi stadig sejler syd om Afrika ved årsskiftet, er betydeligt større i dag, end den var for tre måneder siden,« sagde Vincent Clerc på et pressemøde onsdag i anledning af virksomhedens regnskab for første kvartal.

Torsdag løftede Mærsk forventningerne en anelse til overskuddet for 2024, fordi den 8-10 dage længere tur på 7.300 kilometers yderligere sejlads syd om Afrika mindsker verdens udbud af containerkapacitet og dermed presser priserne op.

»Derfor kommer vi til at se et fornuftigt andet og tredje kvartal. Det store spørgsmål er fjerde kvartal, hvor vi ikke ved, om vi stadig sejler syd om Afrika, og hvad de mange skibe kommer til at betyde,« siger Vincent Clerc.

Konflikt sender fragtpriser op

Han henviser til, at mange af Mærsks konkurrenter har bestilt vildt ind af nye skibe, efter at containermarkedet oplevede meget høje rater i perioden efter coronapandemien.

Situationen i Rødehavet har dog umiddelbart fået priserne på containerfragt til at stabilisere sig og ikke at falde så meget som frygtet.

Angrebene begyndte for alvor i slutningen af sidste år. Her blev et Mærsk-ejet skib angrebet af Houthi-bevægelsen i Det Røde Hav og siden fulgte flere forsøg på at ramme vestlige rederier.

I dag undgår de stort set alle Rødehavet.

»Vi har kun set eskalering de seneste tre måneder i området. Det er ikke kun Mærsk, men alle rederierne, der har omstillet netværket til mere eller mindre permanent at kunne sejle syd om,« sagde Clerc.

I 2023 sejlede omkring 24.000 skibe gennem Suezkanalen, hvilket betød, at omkring ti procent af verdenshandlen gik gennem passagen nær Rødehavet. Mærsk stod for omkring 2.500 af de gennemsejlinger.

Clerc sagde, at processen med at omstille hele netværket til den anden rute mellem Europa og Asien, er kompleks, og at det vil tage uger at omstille igen, hvis der bliver ro i området.

»Det har skabt meget arbejde at få vores skibe omstillet, og det betyder, at der går tid, før vi kan gå tilbage til de normale mønstre,« sagde Clerc.

Negativ klimapåvirkning

Han erkender, at de mange ekstra kilometer koster meget mere brændstof, og at de i sidste ende påvirker koncernens klimapåvirkning.

»Det kommer til at påvirke vores CO₂-regnskab negativt. Vi har længere afstande at sejle, og vi bliver nødt til at sejle hurtigere for at minimere betydningen for vores kunder,« sagde Clerc.

I 2023 oplevede Mærsk en indtjening, som dykkede med 86 procent i forhold til rekordåret 2022, hvor eftervirkningerne af coronatiden sendte overskuddet i Mærsk op over 200 milliarder kroner – en indtjening, som aldrig tidligere var set i dansk erhvervsliv.

De høje rater, som verden især oplevede i 2021 og 2022, skyldes, at de vestlige forbrugere i stor stil købte fysiske varer produceret i Asien under de mange nedlukninger. Bortset fra Mærsk fik det mange containerrederier til at bestille vildt ind af nye skibe for at være med på opturen.

Men særligt senere i 2024 kan det blive alvorligt.

»Antallet af nye skibe ser ganske højt ud i forhold til væksten i verdensøkonomien. Derfor er vores forventninger stadig forholdsvis konservative,« lød det fra Clerc.

Nu regner Mærsk med, at 2024 ender med et driftsresultat på mellem nul og et underskud på omkring 14 milliarder kroner mod tidligere et underskud på helt op mod 35 milliarder kroner

»Der er stadig kæmpe usikkerhed om, hvordan året ender, og der er stor usikkerhed om, hvad det betyder, at der kommer ekstra kapacitet ind. Vi ved, at den slags tidligere har betydet pres på priserne,« sagde Clerc.

Første kvartal gav Mærsk et overskud på 1,5 milliarder kroner mod den halve milliard, som analytikerne på forhånd havde forventet.

Henrik Fisker har netop sat sin Hollywood Hills-villa til salg.

Samtidig er aktiekursen for hans elbilfirma, Fisker Inc., styrtdykket.

Fisker Inc. har i øjeblikket en markedsværdi på omkring 190 millioner kroner, mens den eksklusive bolig i Hollywood er sat til salg til 243,3 millioner kroner. Det er 53,3 millioner kroners forskel. 

Det vil sige, at hvis Henrik Fisker kan få salgsprisen for sit palæ med panoramaudsigt over Stillehavet, så er den mere værd end hans elbilvirksomhed.

Det skriver Carscoops.

I boligopslaget står der, at den »ultramoderne Los Angeles-residens giver den typiske Californien-livsoplevelse med glasvægge, der åbner op til en infinity pool og udendørs rum, der udvisker grænserne mellem indendørs og udendørs liv«.

Henrik Fisker købte sit Hollywood-palæ for tre år siden til omkring 151,5 millioner kroner. Det vil sige, at hvis han får boligen solgt til udbudsprisen, så er værdien på boligen steget med 61 procent. 

Samtidig er det gået den modsatte vej med Fiskers Inc. 

Virksomhedens lave værdiansættelse kommer som et resultat af en tumultarisk start på 2024, hvor aktien faldt med mere end 98 procent, hvilket førte til virksomhedens afnotering på børsen i New York. 

I selskabets netop offentliggjorte årsregnskab, skriver de, at hvis de ikke kommer i besiddelse af kapital eller får udskydelse af deres kreditorer, så bliver de nødt til at gå i konkursbeskyttelse inden for 30 dage.

Blev spået til at blive Teslas store konkurrent

Henrik Fiskers elbilfirma blev for år tilbage meldt ud som Teslas store konkurrent, men sådan er det ikke gået.

Forventningerne til Fisker var store, men virksomheden solgte i 2023 under 5.000 biler globalt, viste den seneste årsrapport. Samtidig lød underskuddet på cirka 5,2 milliarder kroner.

Firmaets alvorlige økonomiske problemer fik for nylig interesseorganisationen FDM til at fraråde at købe bilen og kun lease den.

Oven i de økonomiske problemer har bilen lidt af en række »børnesygdomme«. Sådan sagde youtuber og techanmelder Marques Brownlee i sin anmeldelse af bilen Fisker Ocean. Han har 19 millioner følgere på YouTube og har, som Berlingske tidligere har beskrevet det, kaldt Fisker Ocean »den værste bil, han nogensinde har anmeldt«.

Samtidig har kunder rapporteret om flere kvalitetsproblemer, herunder problemer med bremserne, som ifølge rapporterne kunne resultere i, at bilen rullede væk eller mistede bremseeffekt. 

Danske kunder, som har købt bilen, har ligeledes kunnet berette om en række forskellige fejl og problemer. Efter at den amerikanske transportmyndighed National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA) undersøgte bremseproblemerne, opdaterede Fisker bremsesystemet i december.

I Danmark blev der nyregistreret 290 Fisker Ocean-biler i 2023. Dertil er kommet 48 eksemplarer i de første fire måneder af 2024, viser tal fra De Danske Bilimportører.

Vindmøllegiganten Vestas begynder året med en stor tilbagegang i form af et underskud på mere end en halv milliard kroner.

Til sammenligning leverede Vestas et overskud på knap 120 millioner kroner i samme periode sidste år.

Samtidig falder omsætningen med lidt over fem procent til 20 milliarder kroner i 1. kvartal. Det viser regnskabet for årets første tre måneder, der er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Resultatet giver dog ikke anledning til de store bekymringer hos vindmøllegiganten, der også fastholder sine forventninger til hele året. Det fortæller finansdirektør Hans Martin Smith.

Han lægger især vægt på, at den underliggende drift er i bedring, og at Vestas som regel leverer et roligt 1. kvartal, der ofte er lavsæson for opstilling af nye vindmøller.

»Når man ser på 1. kvartal i Vestas, er det typisk ikke et stort kvartal. Vi ser vores profitabilitet fortsætte med at forbedre sig. Det synes vi er vigtigt. Tingene er nogenlunde på linje med, hvad vi kunne forvente for 1. kvartal, og vi holder også fast i vores forventninger for hele året,« fortæller han.

Underskuddet kommer, efter krisen i verdensøkonomien i 2022 ramte Vestas hårdt med et historisk stort underskud på næsten 12 milliarder kroner og ordrer for kun 11,2 gigawatt.

Som konsekvens var Vestas-aktien nede og vende, og i 2023 blev ondt gjort værre, da krisen i Danmarks grønne projektudvikler Ørsted nåede nye dybder og skræmte investorerne væk fra de grønne virksomheder.

Vestas kan dog nu glæde sig over en rekordstor ordrebog til en værdi af 61 milliarder euro. Og på trods af underskuddet »går det i den rigtige retning« for Vestas, understreger Hans Martin Smith.

»Vi kan se, der er en forbedring. Det er det, vi lige nu og her arbejder med. Vi har i 2024 en situation stadigvæk, hvor vi ligger og eksekverer på nogle projekter, som stammer tilbage fra de lidt mere hårde tider. Det vigtige for vores vedkommende er, at vi kan se, at tingene forbedrer sig,« slår han fast.

Stor plads til forbedring

Resultatet for første kvartal ligger et stykke under analytikernes forventninger, og ved aktiemarkedets åbning torsdag blev Vestas også mødt af en negativ reaktion.

Torsdag formiddag er aktiekursen således dykket med over fem procent. Hans Martin Smith fra Vestas ønsker dog ikke at kommentere på denne.

»Det tror jeg, du skal spørge nogle af dem, der er eksperter i aktiekurser, om. Det er dem, der er eksperter i det. Vores opgave er at drive en virksomhed, så godt, som vi nu kan. Så må aktiemarkedet forholde sig til, hvad de mener konsekvensen kan være af det, vi har lagt frem. Det vil jeg ikke kloge mig på,« siger han.

Det er trods alt et ret stort underskud, I oplever, også i forhold til samme periode sidste år. Hvordan kan det være?

»Jeg vil sige det på den måde, at vi underliggende har en forbedring på vores profitabilitet. Salget af vores converters and controls -forretning forstyrrer også. Det betyder, at når man sammenligner med sidste år, havde man gevinsten fra det salg liggende, og det er i sagens natur noget, man skal være opmærksom på,« siger han med henvisning til salget af tre fabrikker i Kina, Indien og Danmark.

Kunne I have gjort noget bedre?

»Mange ting. Man kan altid kigge på en forretning som vores. Så det kan blive en lang snak i princippet, men den kan også omvendt koges ned til, at vi kunne have gjort mange ting bedre, end hvad vi gjorde for et år siden, hvis du spørger mig. Det er også det, der har ledt til, at vores bruttomargin er steget, som den er. Men er vi færdige med at forbedre vores forretning? Nej, det er vi i sagens natur ikke.«

Fastholder forventningerne

I modsætning til Vestas tjener den grønne projektudvikler Ørsted igen penge.

Selskabet kommer ud af første kvartal med en bundlinje på 2,6 milliarder kroner efter et mareridtsår i 2023, hvor man måtte sløjfe store amerikanske projekter og notere et tocifret milliardtab.

Hans Martin Smith fra Vestas ved dog ikke umiddelbart, hvad forskellen på de to selskabers indtjening skyldes.

»Det vil jeg nærmest bede dig om at spørge Ørsted om. Jeg kender Vestas’ forretning, og de kender deres forretning. Så det kan være, at de har et svar på, hvordan de er nået frem til det resultat, de er nået frem til,« siger han.

Det mindre gode resultat i første kvartal end ventet har da heller ingen indvirkning på Vestas’ forventninger til året, hvor man fortsat stiler efter en omsætning på mellem 16 og 18 milliarder euro med en driftsmargin på mellem fire og seks procent.

»Nu må vi koncentrere os om at levere på resten af året på samme måde, så vi kan komme til at levere et helårsresultat, som stemmer overens med det, vi har sagt, vi vil levere. Jeg tror, man skal passe på med at læse for meget ind i, hvad et individuelt kvartal leder til, især et lille et som 1. kvartal,« siger finansdirektør Hans Martin Smith.

Efter sidste års standarder var det et kedeligt kvartalsregnskab, Ørsted sendte ud klokken 8.00 torsdag morgen.

Men i kølvandet på et historisk dårligt år passer det dog topchef Mads Nipper ganske glimrende.

»Ja, heldigvis. Ligesom i fjerde kvartal sidste år er det gået, som vi havde regnet med. Og det er rart,« siger han.

Sammenlignet med første kvartal sidste år faldt omsætningen med 25 procent til 19,2 milliarder kroner, mens driftsresultatet – uden indtægter fra frasalg – steg med otte procent til 7,5 milliarder kroner.

Og selvom flere af nøgletallene lå en my under aktieanalytikernes forventninger, er det i det store hele godt nyt for Ørsted.

Mads Nipper understreger også selv, at Ørsteds driftsresultat på 7,5 milliarder kroner lander en smule over analytikernes forventninger.

»Det er det, der afspejler, hvordan det reelt går i koncernen. Og der overgår vi forventningerne med en lille snas,« siger han.

Snuden i sporet og sten i skoen

Kvartalsregnskabet markerer en frisk start for det børsnoterede selskab, som den danske stat – og dermed danskerne – ejer 50,1 procent af.

Mads Nipper mener overordnet, at Ørsteds kvartalsregnskab viser, at selskabet igen har »snuden i sporet« efter et katastrofalt år, hvor investorernes tillid til selskabet blev alvorligt udhulet.

For i 2023 faldt Ørsteds aktiekurs med historiske 40 procent, da man i efteråret måtte sløjfe de amerikanske havvindprojekter Ocean Wind med tab på 26 milliarder kroner.

Den tunge nedskrivning blev en konsekvens af, at stigende inflation, renter og flaskehalse i forsyningen havde udhulet rentabiliteten i et for risikabelt projekt, der blev søsat i en anden økonomisk virkelighed.

Siden har Ørsted haft gang i et større arbejde med en ny strategi, der går ud på at skærpe risikohåndteringen og slanke porteføljen.

Med andre ord skal Ørsted ikke smøre sine investeringer lige så tyndt ud som tidligere, og et nyt mantra lyder »værdi over volumen«.

Samtidig vil selskabet få friske penge i kassen ved at sælge ud af en række projekter. Det har blandt andet betydet, at Ørsted har solgt sin franske forretning for solceller og landvindmøller og solgt ud i fire amerikanske vindmølleparker for to milliarder kroner.

Samtidig har Ørsted fået grønt lys i New York til at genforhandle strømprisen på havvindmølleparken Sunrise Wind og truffet en endelig investeringsbeslutning der.

Projektet kunne have været endnu et stort milliardtab for Ørsted, hvis det ikke var lykkedes.

»Det var ligesom den helt store sten i skoen, der stadig skulle ud, og det kom den,« siger Mads Nipper.

Flere frasalg på vej

Topchefen siger, at Ørsted er »super fokuseret« på at levere på den nye plan og genvinde markedets tillid.

Kommer der flere frasalg i 2024?

»Ja, det gør der, men du får mig ikke til at sige, hvor mange og hvordan.«

Hvad er ellers vigtigt at levere på i 2024?

»At vi leverer på vores forventninger, og der har vi fået en god start. Det indebærer også, at vi nogenlunde ser den fremdrift i opførelsen af vores projekter, som vi vil.«

»Og at vi styrer de risici, som er i den her branche.«

For eksempel har Ørsted landet en ny underleverandør på Sunrise Wind-projektet i USA, så man forhåbentlig undgår de flaskehalse og forsinkelser, der ramte Ocean Wind.

»Det er et konkret skridt, der gør, at vi tager noget af risikoen væk i vores forsyningskæde.«

Det er vel også centralt for at genvinde den tillid i markedet, som I tabte sidste år?

»Ja, og så selvfølgelig også, fordi det her er meget betydeligt for vores plan. Vi lever jo af at bygge og færdiggøre projekter,« siger Nipper og henviser til to netop færdiggjorte projekter, South Fork i USA og Changhua 1 og 2 i Taiwan.

Stor gæld er intet problem

I Ørsteds kvartalsregnskab fremgår det, at selskabets gæld er vokset med 41 procent siden sidste år. Fra 35,2 til 49,8 milliarder kroner.

Det er vel et problem?

»Nej, det er det ikke,« siger Mads Nipper og forklarer, at pengene bruges til at bygge konkrete, men kapitaltunge, projekter.

»I øjeblikket bygger vi 7,6 gigawatt havvind, og det er mere end nogen anden i hele industrien. Så vores investeringsniveau er højt, og derfor indgår frasalg også i vores plan,« siger han og henviser til, at de penge går til at betale gælden.

Så jeres markant højere gæld betyder ikke, at I har brug for kapital udefra? 

»Nej, absolut ikke,« siger Mads Nipper.

I kølvandet på Ørsteds kvartalsregnskab var aktien ved middagstid steget med omkring halvanden procent.

Der er dog et godt stykke endnu fra dagens kurs på 387 kroner til aktieprisen omkring Nippers tiltrædelse i januar 2021, hvor kursen lå på langt over 1.000 kroner pr. aktie.

På trods af krigen i Ukraine fortsætter det enorme danske stålværk NLMK DanSteel i Frederiksværk med at handle stål med Rusland.

For selvom sanktionerne mod Rusland bandlyser russiske skibe i danske havne, har stålværket taget en finte i brug til fortsat at købe stål fra St. Petersborg og Kaliningrad og fragte det til Frederiksværk.

Virksomheden bruger nemlig skibe, der sejler under andre landes flag, blandt andet Cyperns, til at transportere tykke stålplader fra Rusland til Frederiksværk, hvorefter det forarbejdes og videresælges. Det kan Berlingske nu afsløre på baggrund af tjenesten Vesselfinder, der kortlægger skibes færden.

»For mig ligner det her et forsøg på at camouflere handel med Rusland,« siger Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet.

Sejladsen skaber store frustrationer og stor undren i lokalområdet. Blandt andet hos den lokale beboer Rune Kjær, der fra sit vindue med udsigt over Roskilde Fjord kan se transporten udspille sig.

Han fortæller, at han flere gange om måneden oplever slæbebåde ankomme til fjorden for derefter at efterlade de store pramme til en anden type skib, som herefter transporterer prammene ind til Frederiksværk.

»Vi har aldrig set den her trafik af pramme i fjorden før. Jeg har boet her længe, og efter at krigen begyndte, sejler der langt flere pramme gennem fjorden end tidligere, og det virker umiddelbart som en mærkværdig måde at bugsere stål over så lange afstande,« siger Rune Kjær.

Han og flere andre fra området har diskuteret, hvorfor fragten foregår på den umiddelbart omstændelige måde. De har blandt andet talt om at tage deres egne både og sejle ud og spørge, hvorfor prammene bliver efterladt i en periode i fjorden.

»Vi undrer os over, hvad der ligger til grund for det, og man kan ikke lade være at tænke, at det er et forsøg på at undgå sanktionerne ved at gøre det på den her måde,« siger Rune Kjær.

Berlingske har talt med andre fra området. De har også set de mange pramme og bemærket den usædvanlige trafik i Roskilde Fjord.

NLMK DanSteel har flere gange tidligere været udsat for massiv kritik for sine forbindelser til Rusland. Stålværket er nemlig delvist ejet af den russiske oligark Vladimir Lisin, der er en af landets absolut rigeste mænd.

Han bliver i flere internationale medier omtalt som en mand med tætte forbindelser til Putin-styret og er tidligere blevet anklaget for at levere stål til den russiske våbenindustri samt til udvikling af atomvåben.

Vladimir Lisin ejer i dag 37 procent af NLMK DanSteel, der har over 500 ansatte. I 2022 omsatte stålværket for 5,4 milliarder kroner og leverede et overskud på 429 millioner kroner, fremgår det af NLMK Dansteels seneste regnskab.

En juridisk smutvej

Den voksende mængde af sanktioner mod Rusland har medført store udfordringer for NLMK DanSteel, og både Frederiksværks borgmester og fagforeningen 3F har frygtet en regulær jobkatastrofe i byen, hvis stålværket bliver nødsaget til at lukke.

EU har indtil videre indført 13 sanktionspakker mod Rusland, der forbyder import og eksport af en lang række produkter. Det drejer sig blandt andet om kul, olie, træ, luksusvarer, jern og netop stål.

Det er dog kun forarbejdet stål, der er omfattet af sanktionerne. Fordi NLMK køber stålet i såkaldte »slabs« – tykke stålplader, der bruges til videre forarbejdning – kan handlen derfor fortsat lade sig gøre inden for sanktionerne.

Det har tidligere været russiske skibe, der stod for transporten. Men efter at den femte sanktionspakke forbød al russisk skibstransport, lagde virksomheden om og erstattede dem med ikkerussiske skibe, blandt andet skibe fra Cypern.

Det danske firma Baltic Shipping Company har tidligere stået for NLMKs sejlads med skibe fra Cypern. Direktør Ronnie Hulstrøm fortæller dog, at man stoppede samarbejdet, fordi det ikke længere var muligt at sikre nødvendige forsikringer.

»Russiske skibe er sanktioneret i hele Europa, så man kan ikke sejle med russiske skibe. Tidligere blev det sejlet på russisk tonnage. Så overtog vi transporten, men vi har trukket os, og den sejles af tredjepart i øjeblikket,« fortæller han.

Ifølge Berlingskes oplysninger er der tale om de to estiske shippingvirksomheder, Hansa Shipping og Raduga Shipping.

Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet forstår godt, at de lokale borgere undrer sig over skibene med stål.

»Mange virksomheder har forsøgt sig med alternative metoder til, hvordan man kan handle med Rusland uden at bryde sanktionerne. Rent etisk er man ansvarlig, men det kan godt være, at man rent juridisk har fundet en smutvej,« siger han.

Rusland har de seneste år haft pæn succes med at skaffe våbendele fra Vesten på stort set samme niveau som før krigens udbrud. Det sagde Gary Hufbauer, der er seniorforsker i den anerkendte amerikanske tænketank Peterson Institute, for nylig til Berlingske.

Hufbauer, der siden 1970erne har arbejdet med sanktionsregimer og EUs handelspolitik, mener, at EUs og USAs hidtil usete sanktioner mod Rusland generelt har slået fejl. Det skyldes blandt andet hjælp fra mellemmænd, som typisk befinder sig i lande som Kina, Hongkong, De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet og tidligere sovjetrepublikker som Kirgisistan og Kasakhstan.

»Vi har ikke stoppet kampvognene. Eller dronerne. Eller noget som helst militærapparat. Det eneste, der er sket, er, at vi har gjort livet lidt mere elendigt for den almindelige russer, end Putin allerede havde sørget for,« sagde han.

Forstår godt reaktionerne

Berlingske har forsøgt at få et interview med NLMKs direktør, Christian Willumsen, men dette har han ikke ønsket. Stålværket oplyser i en skriftlig kommentar, at man arbejder i »fuld overensstemmelse med al EU-lovgivning«, og at virksomheden ikke leverer stål, som kan anvendes i militære produkter til Rusland.

»DanSteel eksporterer ikke nogen stålprodukter til Rusland i overensstemmelse med lovgivningen. DanSteel modtager stål fra russiske og andre kilder og fortsætter med at diversificere stålforsyningen,« lyder det fra NLMK DanSteel i en skriftlig kommentar.

Jacob Dahl Rendtorff siger, at virksomheden i Frederiksværk ikke nødvendigvis kan være sikker på, hvor det forarbejdede stål ender.

»Her er der tale om produkter, som måske i sidste ende kan bruges til krigsformål, og derfor synes jeg, at det bliver endnu mere kontroversielt end i nogle af de andre sager. Jeg kan godt forstå, at folk i området reagerer på det her,« siger professoren.

EU fremlagde i december 2023 en ny sanktionspakke. Den indeholder en importkvote for såkaldte stålslabs fra Rusland. Kvoten vil løbende blive reduceret hvert år og vil gøre det ulovligt at importere produkterne i slutningen af september 2028.

Berlingske har blandt andet spurgt NLMK DanSteel om, hvorfor skibene sejler under cypriotisk og ikke hverken dansk eller russisk flag, hvorfor man ikke køber stålet fra andre lande samt hvilke moralske overvejelser, man gør sig om at handle med Rusland, men dette har virksomheden ikke besvaret.

Ministre: Virksomheder skal stå på mål for deres valg

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) oplyser i en skriftlig kommentar, at myndighederne løbende arbejder med at lukke smuthuller og undgå omgåelse af sanktionerne. Det er dog virksomhedernes eget ansvar at sikre sig, at man undgår at bryde dem, understreger han.

»Så længe virksomhederne arbejder inden for rammerne af lovgivningen, kan vi ikke diktere, hvad forskellige virksomheder derudover bør gøre. Men det er klart, at jeg synes, at virksomhederne nøje bør overveje, hvordan de stiller sig,« lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) kalder det i en skriftlig kommentar »helt afgørende«, at danske virksomheder overholder sanktionerne.

»Derudover står alle virksomheder, der er på det globale marked, over for etiske dilemmaer i en forandret verden med krig i Europa. Det er den enkelte virksomhed, der skal stå på mål for de valg, de træffer,« lyder det fra Morten Bødskov.

Der har været stålproduktion i Frederiksværk siden Anden Verdenskrig, hvor Det Danske Stålvalseværk blev etableret. Det var i mange år en god forretning, og Frederiksværk voksede markant til flere end 10.000 indbyggere på grund af den store arbejdsplads.

Men efter årtusindskiftet var det blevet sværere at drive virksomheden, efter at stadig flere værfter lukkede rundt om i Europa, og i 2002 gik selskabet konkurs.

Ind kom i stedet russiske erhvervsfolk, som overtog virksomheden, og i de følgende år ankom der hvert år flere end 180 skibe med materiale fra Rusland.

I 2022 sluttede 20 år med udelukkende russiske ejerskab. Godt nok købte en af Ruslands rigeste mænd, Vladimir Lisin, sig ind, men det skete sammen med den belgiske investeringsfond Sogepa.